Velkommen!

Hvordan dækker man et rundt bord?

Sådan dækker du et rundt bord

”Hvorfor bliver det hele skævt?

Hvordan skal bestikket ligge?

Hvordan skal glassene stå?”

Presser alle de spørgsmål sig på for dig?

 

 

Har du en fest rundt om hjørnet, og har brug for vejledning?

I dette indlæg vil vi hjælpe dig med fif og tricks til at dække et rundt bord, ligesom vi gør det på Hotel Skibelund Krat.
Til at starte med, skal du finde ud af hvor mange der skal sidde ved hvert enkelt bord.

Vores runde borde måler 165 cm i diameter med plads til minimum 7 personer og maximalt 9.

 

1. Step

Når du sætter borde op skal du sørge for at

– Alle stole er væk – evt. stablet ude i siden.
– Tage alle bordene frem
– Starte i den ene ende med at sætte det første bord.
– Ta’ 2 stole med rundt som måleenhed mellem hvert bord.
– Stolene skal sættes for kanten af bordet – du skal kunne gå mellem dem uden at ”mase.”
– Sætte bordene forskudt hvis rummet tillader det.

Runde borde som står forskudt.

 

2. Step

Nu skal der duge på. Vi bruger 2 duge af størrelsen 140×220 – dem bruger vi fordi de store duge kan ”skjule” bunden. Du kan godt tage en størrelse mindre på, men så skjuler den ikke kanterne.

Nr. 1 dug skal på og foldes helt ud
– Sørg for at den ligger lige på bordet
– Tjek gerne at den ligger på modsatte side fra hvor gæsterne kommer ind – som vist på billedet.
På den måde undgår man at man kan se ind under dugen

 

Den ene dug foldet helt ud.

 

 

 

 

 

 

Nr. 2 dug er lidt mere besværligt.
– Læg dugen på bordet, foldet ud på langs.
– Sørg for den ligger lige på og i samme folder som 1. dug (se billede)

Nu skal du tage fat i øverste lag af dugen, trække langsomt ud og ned over bordet.
Derefter vil dugen se sådan ud fra siden.

Sørg for at dugen ikke rammer gulvet, hvis de gør, skal du gøre det om.

 

3. Step

Vi skal have sølvtallerkener på, og ved vores bord skal der sidde 8 personer
Start med at lave et kryds med hjælp fra folderne i dugen, sølvtallerkenen skal sættes ned til bordkanten.

 

 

Nu skal du have de sidste 4 tallerkener på bordet. Du placerer dem mellem de andre tallerkener, så de står overfor hinanden, som vist på tegningen. På den måde sikrer man sig at der er lige meget afstand mellem hver enkelt tallerken.

 

Her ser du hvordan sølvtallerkenerne skal placeres.

 

4. Step

Hvis du serverer forret, hvor man skal bruge kniv og gaffel, skal du i dette step lægge 2 gafler ellers kun 1.
Den 1. gaffel skal lægges helt ind til sølvtallerken og ned til bordkanten – herefter ligger du 2. gaffel forskudt – den yderste gaffel skal ligge øverst.

Her kan du se at gaffel nr. 1 ligger helt ind til sølvtallerken og gaffel nr. 2 ligger forskudt.

 

5. Step

Hos os har vi en steakkniv til hovedretten og en almindelig kniv til forretten, men kan snildt have 2 ens knive. Den 1. kniv lægges helt ned til bordkanten med takkerne ind mod sølvtallerken, 2. kniv skal ligge lige ved siden af helt ned til bordkanten – de skal ikke ligge forskudt, men følge bordkanten.
Hvis du skal have suppe til forret skal den erstatte den yderste kniv.

Her ser du et rundt bord dækket med 2 gafler, 1 steakkniv og en sidetallerken.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6. Step

Serveres der brød til forretten, skal du dække op med en sidetallerken til hver person.
Sidetallerkenen lægges ved siden af gaflerne, samme sted for alle kuverter og der lægges en kniv til højre på tallerken. Kniven skal vende samme vej som de andre knive på bordet.

Bordet er dækket med bestik til knive, gafler og en sidetallerken.

 

7. Step

Vi skal have glas på bordet nu! Vi sætter 4 glas på:
Rødvins-, hvidvins-, dessertvins- og vandglas.
Her har du mulighed for at lege med opstillingen af glassene, der er kun 2 regler:
– Hvidvinsglasset skal til højre for gæsten
– Dessertvinsglasset til venstre
Her kan du sætte dit eget præg på hvordan glassene skal stå, eller følge vores anvisninger.

Vi har dækket med et rødvins-, hvidvins-, dessertsvins- og vandglas.

8. Step

Nu er det værste overstået! Vi mangler dog at få lys, servietter og salt og peber på bordene.
Når lysene skal på bordene, placeres de således at gæsterne kan se begge lys når de kommer ind i rummet.

På bordet har vi sat 2 lysestager lige overfor hinanden.
Salt & Peber står modsat, så du satdig holder krydset.

 

9. Step

Salt og peber skal stå modsat af lysene som vist på billedet ovenfor.

10. Step

Servietterne sættes på bordet tidligst 20 timer før festen starter for at de ikke mister deres form eller falder sammen. Senere vil der komme en video om at folde en serviet.

Servietten er foldet som en stjerne og farven er bordeaux rød.

11. Step

Husk at pynte bordet med en blomst. Blomsten skal stå i krydset/midten af bordet (ved runde borde anbefaler vi runde dekorationer frem for ovale eller aflange, da de går bedst i spil med resten af opdækningen.

Det sidste til bordet – blomsten placeres i krydset som vi hele tiden har arbejdet ud fra.

12. Step

Stolene placeres ud for hver sølvtallerken, og de skal flugte med dugen hele vejen rundt om bordet.
Så er du klar til fest!!

Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at skrive en besked til os. Tryk på linket, hvis du vil se en video af hvordan Vinni dækker det runde bord.

Rigtig god fornøjelse

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen!